Nyhedsbreve
Nyhedsbrev 2017
Derfor vil formandskabet med dette nyhedsbrev bringe jer helt up-to-date med, hvad den kommende sæson vil bringe af glæder og oplevelser. Men husk: Alt, hvad der står her og MEGET mere der ud over, finder I på korsoergolf-tirsdag.dk. Brug den eventuelt som startside på jeres browser ☺
Turneringsplanen
Sæsonens rygrad er naturligvis Turneringsplanen, som I finder under siden Medlemsinfo. Her er samtlige tirsdagsklubbens matcher og arrangementer oplistet, lige fra simgolf i februar til generalforsamlingen og julefrokosten.
Turneringplanen er fortsat ”foreløbig”, fordi vi ved af erfaring, at der kan dukke et KGK-arrangement op, som vi ikke kender til og som vil få forrang over vores arrangementer. Men vi håber ikke, det sker!
Vigtige datoer
1. maj
Hulspilturneringen starter. Se nedenfor.
9. maj
Gunstart kl. 15:30 Fourball Bestball
24. juni
Puttemesterskab kl. 13:00 – så kan vi nå en bid brød efter morgengolf
11.-13. august
Tirsdagsklubbens weekendtur til Barsebäck!
19. august
Short Game mesterskab kl. 13:00
29. august
Gunstart kl. 15:30 Fourball Bestball
12. september
Sidste almindelige runde
8. oktober
Generalforsamling og match kl. 9:00
2. december
Julefrokost efter morgengolf
Det er bare om at få det hele lagt ind i kalenderen. Og ellers er alt som det plejer, med slagspil fra gul tee, undtaget første tirsdag i måneden, hvor det er stableford fra hvid tee.
Hulspil
Vores individuelle hulspilkonkurrence, der løber over hele sæsonen, starter som nævnt 1. maj. Deadline for tilmelding er flyttet til 15. april og umiddelbart herefter foretages seedningen og spilleplanen offentliggøres.
Tirsdagsklubbens weekendtur
Går i år til det fantastiske Barsebäck, hvor vi spiller Masters Course to gange og Donald Steel én gang. Tre runder på gudebaner koster lidt mere og derfor er prisen i år kr. 4.360 i enkeltværelse og 3.720 i delt dobbeltværelse. Tilmeldingsfristen er 12. maj.
Husk at betale medlemsgebyret på 250 kroner inden første tirsdagsrunde
Så undgår I at scorekortet diskes.
Indbetaling til 3212 4951945250 eller MobilePay 93 98 11 37.
Med ønsket om en super sæson
Formandskabet